Når tvivlen angriber #2

Når tvivlen angriber, skal du ikke bare ignorere den. Det vil give dig problemer. Vær ærlig over for Gud, bekend tvivlen, og bed Ham om hjælp mod den. At du er ærlig, sætter dig fri af skyld og skam. Gud vil gerne tilgive og hjælpe dig og beskytte dig mod fjendens angreb. Han ved godt, at det er din kamp. Så gør det, der er vigtigt for dig. Læs Ordet. Du giver din ånd næring ved at ‘spise’ Guds Ord, lytte til god undervisning, og lytte til det Helligånden siger til dig. Gud fordømmer dig aldrig i din svaghed.


Dagens ord

“For den, som tror, er alting muligt” (Markusevangeliet 9:23)

Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. (Hebræerbrevet 11:1)


Refleksion

Kender du til tvivlen? Og skammen over den? Er det svært at bekende den for Gud? Hvordan giver du din ånd næring, så troen kan vokse?


Bøn

Gud, jeg bekender for dig, at tvivlen har tag i mig. Tilgiv mig, så jeg ikke skal være fanget i dette mørke. Jeg vil leve for dig, og mit liv skal være ‘en lovsang’ for dig. Jeg siger nej til tvivl og fjendens løgne. Jeg siger JA til din Sandhed, Jesus. Mind mig igen om din kærlighed og frelse. Lad mig se dig klart, Jesus! I Jesu navn. Amen.


Hør mere