Styrke til at stå fast
Der findes ingen vej, der går midt imellem ‘frygt’ og ‘tro’ . De to kan ikke eksistere sammen. Du er nødt til vælge, hvilken vej du vil gå ud af. Når du tror på Gud, er du beskyttet under Hans autoritet. Han kan, og vil, give dig alt det du har brug for. Frygt eller bekymring gør aldrig noget godt for dig. Du er nødt til at forhindre fjenden i at få din opmærksomhed i frygt og bekymring. Du kan alligevel ikke fjerne problemerne ved at frygte eller bekymre dig. Problemer vokser sig store i bekymring, men troen på Guds styrke og godhed tænder håbet.
Din styrke til at stå fast over for modstand og frygt, kommer ved at du stoler på Gud og fastholder dit fokus på Hans kærlighed, trofasthed og godhed. Gud er for dig, ikke imod dig. Hvis du sænker dit blik og ser på din egen styrke, vil det kun vække angsten til live igen og få dig til at vakle.
Stå fast i troen på Gud og Hans vældige styrke. Han vil hjælpe dig. Gud er god. Det der betyder noget for dig, betyder noget for Ham. Lad Ham tale den gode løsnings vej ind i dit hjerte og ind i dit sind.
Dagens ord
Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast. (Esajas 41:10)
Hvis du ikke står fast i din tro, vil du ikke være i stand til at blive stående! (Esajas 7:9b TPT)
Refleksion
Oplever du at troen bliver angrebet? Hvilke ‘små’ løgne fjerner dig fra det, Gud siger om dig? Kan du erstatte djævelens løgne med Guds sandhed om dig?
Bøn
Far, tilgiv mig, at jeg lader mig indfange af frygten og ikke stoler fuldt ud på dig. Jeg vil vælge at stå fast i troen på, at du er en god Gud, og at du ønsker det bedste for mig. Du kender mig. Du er løftet over enhver situation, jeg oplever. Du har svaret, og jeg vil lytte til dig og stole på dig, fordi jeg ved, du elsker mig. Tal den gode løsning ind i mit hjerte, så jeg kan se lyset igen. Hjælp mig gode Gud i Jesu navn. Amen.
Læs/Hør mere
📖 Salme 23; 🎶 Frygt ikke;