Gud gav ham, hvad han bad om
Når du læser Jabes bøn, vil du sikkert kunne fornemme, at Jabes bad til Gud, fordi han havde en stærk længsel i sit hjerte. Bønnen handler om at blive velsignet, få mere indflydelse og være fri fra ulykker og smerte i sit liv. Jabes stolede på Gud og Hans kraft. Han havde tro på, at Gud kunne opfylde det, han længtes efter.
Dagens ord
Jabes påkaldte Israels Gud og sagde: “Gid du vil velsigne mig og gøre mit område stort, gid din hånd må være med mig, og du vil fri mig fra ulykke, så jeg ikke lider smerte.” Og Gud gav ham, hvad han bad om (1. Krønikebog 4:10).
Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for (Matt. 7:7-8)
Refleksion
Hvad vil der ske for dig, hvis Gud vil give dig, det du beder om? Beder du Gud om noget? Kunne Jabes bøn være din morgenbøn, aftenbøn eller bønnen på vej til arbejdet?
Bøn
Almægtige gode Gud – velsign mig og gør mit område stort. Tak fordi du vil være med mig og fri mig fra ulykke, så jeg ikke lider smerte. Amen.
Læs/Hør mere