At vandre med Gud #1 – Gud glæder sig
Du kan vandre med Gud hver dag, ligesom Enok gjorde. Det var ikke kun dengang, det var muligt. Jesus har sørget for, at du har direkte adgang til Gud – hver dag – hele tiden – helt ind bag forhænget. Gud vil gerne gå sammen med dig, fordi Han elsker dig – Ja, Han synger af glæde over dig. Gud HAR tilgivet din synd og alle dumhederne, så hvad skulle så kunne forhindre dig i at tage imod den gave, Jesus har givet dig? Gud glæder sig over dig!
Dagens ord
Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer. Han er jeres mægtige Frelser. Han elsker jer og glæder sig over jer, han fornyer jer med sin kærlighed, han synger af glæde over jer som på højtidsdagene. (Sefanias 3:17)
Efter at Enok havde fået Metusalem, vandrede han i 300 år med Gud og fik sønner og døtre. (1. Mos. 5:22)
I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud. Men uden tro er det umuligt at behage Gud; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og belønner dem, som søger ham. (Hebr. 11:5-6)
Refleksion
Vandrer du med Gud? Har du behaget Ham?
Bøn
Gud, jeg vil gerne lære at vandre med dig, som Enok gjorde. Hjælp mig til at forstå, hvad det betyder. Du skal have førstepladsen i mit liv – det er min faste beslutning. Tak, fordi du glæder dig over mig og synger af glæde. Det er helt uforståeligt, at Himmelens Gud glæder sig over mig. Tak, Jesus, fordi du gjorde det muligt at opleve. I Jesu navn. Amen.
Læs/Hør mere