Gud er hos dig

Problemer og frygt behøver ikke at styre dine tanker og handlinger. Gud er hos dig, og Han er med dig, ikke imod dig. Han er på din side, og uanset hvilken situation der ‘stirrer dig ind i øjnene’ i dag, så er Gud større end problemet. 1. Johs 4:4 er et opmuntrende skriftsted til dig: “…Større er han, som er i jer, end han der er i verden.”
Hvis du har givet dit liv til Jesus, så bor han inde i dig, og din tro på ham vil gøre dig i stand til at kunne overvinde enhver situation – uanset hvor alvorlig den er. Gud er hos dig. Han svigter dig aldrig, når du kalder på Ham..


Dagens ord

Hvis de forkynder, at Jesus er den ventede Messias, og at han er kommet herned på jorden som et menneske af kød og blod, så er det et budskab, der kommer fra Gud. Men hvis de forkynder noget andet om Jesus, er de ikke sendt af Gud. Så er de inspireret af den antikristelige ånd, den oprørsånd, som I har hørt skal komme, og som allerede er begyndt sit virke her på jorden. Men I, kære børn, I tilhører Gud. I har vundet sejr over dem, for den Ånd, som bor i jer, er stærkere end den ånd, som styrer verden. (1. Johs. 4:2-4)


Refleksion

Tror du på Jesus? Og tror du på, at Guds Ånd så er i/hos dig hele tiden? Beder du Ham om hjælp i den svære situation?


Bøn

Helligånd, hjælp mig, jeg er ved at blive kvalt af det, der truer mig lige nu. Jeg har brug for hjælp. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil tro på, at du er stærkere end det problem jeg står med. Hjælp mig Herre Jesus. I dit navn – Amen.


Hør mere