Nævn Jesu navn over din familie
Navnet Jesus – navnet over alle andre navne – er dit stærkeste våben mod mørket og problemerne i din familie. Lige meget hvad du står i lige nu eller møder i fremtiden. Nævn navnet Jesus over din familie, og forlang at problemerne og mørket skal forsvinde – i Jesu navn. Intet problem er for stort til, at det kan besejres i Jesus navn – for Jesus er verdens lys. Nævn Jesu navn over din familie.
Dagens ord
For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.” (2. Peter 1:16-17)
Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys. (Johs. 8:12)
Nu overtager Herren, vores Gud, sammen med sin Messias herredømmet over verden, og de skal herske i al evighed! (Johs. Åb. 11:15)
Refleksion
Er der noget i din familie, du skal hente hjælp til hos Jesus? Hvad er det du vil have af Ham? Kan du proklamere Jesu navn over din familie?
Bøn
Jesus, jeg nævner dit navn over min familie! Se i nåde til os, og helbred os alle for de sår og skrammer vi har fået og påført hinanden. Jeg vil se min familie leve i fred og i et styrket fællesskab. Alt splid og alle kampe skal slutte nu – i Jesu navn. Amen.
Hør mere