Opbyg dig selv – spis af Ordet og lev i Helligåndens kraft

Når du spiser sundt, vil din krop få styrke og modstandskraft mod angreb udefra. På samme måde er det med din ånd. Du må give din ånd god ‘mad’, hvis du vil opbygge dig selv til at være stærk og kunne skelne mellem det, der er godt og skidt. I Guds Ord er der uendelig styrke og visdom til din ånd. Der er brug for, at du føder din ånd med Ordet og beder i Helligåndens kraft. På den måde vil du opbygge dig selv.


Dagens ord

Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. (Judas v. 20)

Gid I ville lytte til min vejledning. Så ville jeg dele mine tanker med jer og øse ud af min visdom til jer. (Prædikeren 1:23)

Hos Gud er visdom og styrke, han sidder inde med råd og indsigt. (Job 12:13)

At frygte Herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt. (Job 28:28)


Refleksion

Hvad har du brug for at spise mere af for at styrke dig selv? Har du brug for støtte til at få det gjort? Hvem kan du evt. spørge om hjælp?


Bøn

Kære Gud, jeg vil gerne opbygge min ånd og give den mere styrke. Hjælp mig, jeg kan ikke gøre det alene. Giv mig styrke til at vælge de dårlige ting fra, så der bliver mere plads til at vælge de gode ting. Tak fordi du selv vil minde mig om, hvad jeg skal vælge. Del dine tanker med mig, og giv mig visdom i hjertet. Jeg vil lytte mere efter det, du siger i Ordet. I Jesu navn. Amen.


Hør mere