Tvivl slår dit mod ihjel #3 – Overbeskyttende adfærd

Tvivl har det med at gemme sig bag ‘overbeskyttende adfærd’ og kontrol. Den vil derfra kunne styre dit liv, tanker og handlinger. Den vil producere katastrofetanker, der hele tiden kræver din opmærksomhed. Pas på, pas på, pas på… Det går let galt…? Hvad nu hvis…?

Modgiften imod tvivl er at lytte til det, Jesus siger til dig. “Du skal søge din fred hos mig” og “Jeg giver dig min fred”. “Vær ikke bange og modløs”. “Jeg HAR besejret verden”.

Du må først indse og acceptere, at Gud er god, og at Jesus ønsker det gode skal ske, meget mere end du ønsker det. Jesus opmuntrer dig i dag til at søge din fred og beskyttelse hos Ham. Brug tid – i stilhed – tilbedelse og bøn. Jesus vil hellere end gerne beskytte dig og dine kære omkring dig. Vil du bede Ham om at gøre det?


Dagens ord

Jeg har sagt jer alt det her, for at I skal søge jeres fred hos mig. I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden! (Johs. 16:33)

Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse! Jeg har fortalt jer, at jeg er nødt til at forlade jer, men at jeg kommer tilbage til jer igen. Hvis I virkelig elsker mig, vil I glæde jer over, at jeg nu skal hjem til min Far, for han er større end jeg. (Johs. 14:27-28)

Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte. (Ezekiel 36:26)


Refleksion

Kan Jesus beskytte dig og dine kære?Kender du til at være overbeskyttende? Kan du få øje på tvivlen, der gemmer sig bag det overbeskyttende?


Bøn

Kære Jesus. Tak for din vejledning og dine kærlige ord. Jeg vil gerne søge din fred, og jeg vil ikke længere styres af overbeskyttende adfærd og frygt for ulykker. Jeg vil leve i din fred og give slip på kontrollen, så tvivlen visner og dør. Hjælp mig Herre Jesus. Jeg har brug for dig. I Jesu navn. Amen.


Hør mere