Gud gav loven for at hjælpe dig – ikke for at gøre det surt for dig.
Gud skabte mennesket til gensidigt fællesskab i Paradisets Have. Det var en meget stærk drivkraft af kærlighed, der lå bag skabelsen.Mennesket blev senere fristet af djævelen, til at vende ryggen til Gud. Det skabte de uoverstigelige problemer. Gud måtte derefter hurtigt sætte første redningsplan i gang og give faste rammer for livet, så mennesker kunne lære Hans gode vilje at kende.
Gud tvinger ingen til at følge denne lov, men det er livsfarligt, hvis du ikke følger de gode råd, Gud giver til dig. Gud har skabt dig, så derfor ved Han præcist, hvad der er godt for dig, og hvad der ødelægger dig.
Guds vilje med dig er altså drevet af kærlighed. Guds lov er den gode vejledning til at finde fred og lykke nu og i evigheden. Jesus er den fuldendte redningsplan for dig, men lovens gode vejledning er første step, der skal hjælpe dig, når du er faret vild.
Fra Bibelen
Lykkelig er den, der har sin glæde ved Herrens lov… Han er som et træ, der er plantet ved bækken… Alt hvad han gør, lykkes for ham. (Salme 1:1-3)
Dagens reflektion
Kender du Herrens lov? Kan du se, at Herrens lov er givet for at hjælpe dig – ikke gøre livet surt for dig?
Bøn
Tak Gud, fordi du har givet loven, for at hjælpe mig – ikke for at gøre det surt for mig. Lær mig mere om dig og din visdom. Plant mig ved bækken, så jeg bærer frugt hele tiden. Lad alt det, jeg gør, lykkes for mig. I Jesu navn. Amen.
Læs mere:
📖 2. Mosebog 20; 📖 5. Mosebog kap. 6; 📖 Salme 1; 📖 Salme 23