Kroppens lyst må bøje sig for Åndens vilje
Gud har skabt dig med: 1. En ånd 2. En sjæl 3. Et legeme/en krop. Sjælen består igen af tre dele: a. Tanke/fornuft b. Vilje c. Følelser.
Det er Ånden, der bliver født på ny, når du siger ja til Jesus, ikke sjælen eller din krop. Kroppen er derfor fortsat upålidelig, selv efter din omvendelse. Den har stadig brug for at blive styret. Det er vigtigt, at det er din ånd, (der er født på ny), der bestemmer over din krop, på samme måde som din tanke må ledes af det Ånden siger. Din vilje skal du bruge til, at få kroppen til at gøre det Ånden siger, og kroppens følelser må rette sig ind efter de sandheder, Ånden viser dig. Din krop skal gøre det gode. Kroppens lyst må bøje sig under Åndens vilje.
Dagens ord
Vi beder om, at fredens Gud vil gøre jer hellige og rene og bevare jeres ånd, sjæl og legeme, så I ikke kommer under anklage, den dag Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen. Han, der kalder jer, er trofast. Han vil føre jer igennem til målet. (1. Thess. 5:23-24)
Alle, som bliver ledt af Guds Ånd, er Guds børn. Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve et liv i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far. Det er Guds Ånd, der bekræfter over for vores egen ånd, at vi virkelig er Guds børn. (Romerne 8:14-16)
Men når sandhedens Ånd kommer, vil han vejlede jer til hele sandheden. Han vil ikke fremføre sine egne meninger, men det, Han hører mig sige, vil Han give videre til jer, og Han vil åbenbare for jer, hvad fremtiden bringer. Han vil ophøje og ære mig ved at tage imod det, jeg giver ham, og derefter åbenbare det for jer. Alt, hvad Faderen har, er også mit. Det er derfor jeg siger, at Helligånden vil tage imod det, jeg giver ham, og åbenbare det for jer. (Johs. 16:13-15)
Refleksion
Hvordan oplever du, at din krop vil bestemme over dig? Er det svært for dig at styre kroppens lyst?
Bøn
Herre Jesus Kristus, jeg vil, at alle mine fysiske aktiviteter skal være rettet ind efter Helligåndens enestående vejledning. Jeg binder alle mørkets kræfter og forbyder dem at operere i mig, både under søvn og i vågen tilstand. Tak fordi du altid er lige ved siden af mig og giver mig din kærlige omsorg og vejledning. Jeg vil placere mig selv lige midt i din trofaste kærlighed. I Jesu navn. Amen.
Kære Gud. Tak for Helligånden, der minder mig om sandheden og alt det der er godt. Tilgiv mig, at jeg nogle gange bevidst har vendt mig væk fra sandheden. Jeg vil gerne, at du leder mig Helligånd, så mine tanker, vilje og følelser er rettet ind efter, det du siger. Det beder jeg om i Jesu navn. Amen.
Hør mere